Introduktion
I en verden præget af hastige forandringer og skiftende kønsroller står mænd over for en række udfordringer, der kræver en ny forståelse af maskulinitet. Traditionelle opfattelser af manddom bliver udfordret, og moderne mænd navigerer gennem komplekse stier for at finde deres plads i det omskiftelige samfund. Inspireret af antropologen David D. Gilmores studie Manhood in the Making: Cultural Concepts of Masculinity, vil jeg i denne artikel dykke ned i forskellige aspekter af maskulinitet og udforske, hvordan vi mænd i dag arbejder med at definere og udtrykke vores identitet.
Nye forventninger
Moderne mænd står over for en dynamisk blanding af udfordringer, der strækker sig ud over tidligere konventionelle opfattelser af maskulinitet. Denne udvikling skaber en kompleks dagsorden for mænd, der skal balancere tidligere forestillinger om styrke og nye krav om følelsesmæssig intelligens, fleksibilitet og inklusivitet. Kravene på arbejdspladsen, familielivets forventninger og samfundets ændrede opfattelser udfordrer traditionelle opfattelser af, hvad det vil sige at være en “rigtig mand.”
Mental sundhed
Mental sundhed er et presserende emne, der ofte påvirker mænd i stilhed. Samfundets forventninger om, at mænd skal være stærke og uafhængige, kan gøre det svært for dem at udtrykke følelser og søge hjælp. Dette kan føre til undertrykte følelser, ensomhed og manglende støtte. Derudover kan det føre til underdiagnosticering og manglende behandling. Statistikker viser en tendens, hvor færre mænd søger professionel hjælp for depression og angst sammenlignet med kvinder. Dette understreger behovet for at nedbryde stigma omkring mænds mentale sundhed og fremme åbenhed om følelser. Læs mere her
Traditionelle roller i forandring
Traditionelle kønsroller gennemgår en betydningsfuld forandring, og mænds rolle som både familiens forsørger og følelsesmæssige støtte gennemgår en væsentlig omdannelse. Den moderne mand ønsker ofte at spille en mere engageret rolle som både far og partner, men denne stræben kan støde sammen med tidligere opfattelser af mandens primære rolle som hovedforsørger. Denne indre dualitet kan give anledning til konflikter for mænd, der bestræber sig på at opfylde både traditionelle og moderne forventninger.
En mangfoldighed af maskulinitet
Gilmores studie af kulturelle koncepter om maskulinitet viser, at ideen om at være en “rigtig mand” varierer fra kultur til kultur. Dette indikerer, at maskulinitet ikke er en universel standard, men snarere en social konstruktion, der formes af samfundets værdier, normer og historie. Dette åbner op for spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet findes en global arketype af mandighed, eller om maskulinitet er et kulturelt og kontekstuelt fænomen. Gilmores forskning illustrerer et spektrum af maskuline idealtyper (krigere, jægere, fædre m.m.), der interagerer forskelligt i forskellige samfund og påvirker mænds adfærd og selvopfattelse.
Ideen om ”en rigtig mand”
Gilmore definerer maskulinitet som den socialt godkendte måde at være en voksen mand på i et givent samfund. Han afdækker, hvordan unge mænd inden for forskellige kulturer socialiseres til at opnå fuld maskulinitet. Overgangsritualer og initieringspraksisser markerer overgangen fra dreng til mand og indebærer ofte prøvelser, præstationer og risikofyldte handlinger. I mødet mellem forskellige kulturer og deres syn på maskulinitet, viser det sig, at der ikke eksisterer en universel “nødvendighed” af maskulinitet. Nogle kulturer omfavner en næsten androgyn tilgang til maskulinitet, mens andre fastholder traditionelle opfattelser; ”Tag dette værktøj, dette svær eller denne kvinde i hånden, og du bliver en rigtig mand”.
Kulturelle idealer om manddom
I de fleste samfund, hævder Gilmore, indebærer dét at blive accepteret som en “rigtig mand” udfordringer og prøvelser, som beviser ens værdi som mand. Nogle steder kræver dét at blive en mand både erotisk og økonomisk kompetence samt en vilje til at tage risici. Denne overgang til manddom er en gradvis rejse uden klare markører, bortset fra måske ægteskab. Selv da er det en usikker vej. Der er ikke nødvendigvis nogen formel anerkendelse af manddom, synlige ceremonier eller emblemer. Det er en godkendelse, der forbliver tvivlsom og kræver konstant demonstration. Gilmore konkluderer, at maskulinitet ikke er en fastlagt kategori, men snarere en flydende konstruktion formet af kulturelle indflydelser.
Afslutning:
I en verden, hvor maskulinitet navigerer gennem et skiftende landskab af forventninger og identitetsmarkører, er det klart, at mænds rejse mod at definere sig selv som “rigtige mænd” ikke er lineær. Denne rejse ligner mere en udforskning uden tydelige skilte, hvor traditionelle opfattelser af styrke og uafhængighed krydser veje med krav om følelsesmæssig intelligens og inklusivitet. På trods af manglen på tydelig skiltning på denne rejse, er det netop i rejsen selv, at mænd kan finde muligheden for personlig vækst og autentisk selvforståelse. Ved at omfavne vores følelser, tilpasse os skiftende roller og anerkende mangfoldigheden af maskulinitet, kan vi mænd definere vores egen vej og skabe en mere nuanceret fortolkning af, hvad det betyder at være en mand i dagens foranderlige samfund.
De kedelige tal
Ifølge en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 2020 søgte kun omkring 36% af mændene med depression eller angstsymptomer professionel hjælp sammenlignet med 58% af kvinderne.
Ifølge data fra Danmarks Statistik viser undersøgelser, at mænd ofte rapporterer følelser af ensomhed sammenlignet med kvinder. Dette kan muligvis bidrage til den højere forekomst af selvmord blandt mænd. I mange lande, herunder Danmark, har mænd en højere selvmordsrate end kvinder. For eksempel viste tal fra Danmarks Statistik i 2020, at mænd udgjorde omkring 70% af alle selvmordstilfælde
Desuden kan der observeres en forskel i den gennemsnitlige levealder mellem kønnene. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) var den forventede globale gennemsnitlige levealder for mænd i 2020 cirka 69 år, mens den var omkring 73 år for kvinder. Dette kan delvist skyldes faktorer som adfærdsmæssige risikofaktorer, sociale normer og tilgængeligheden af sundhedspleje.
Disse statistiske tendenser understreger vigtigheden af at adressere de mentale sundhedsbehov hos mænd, fremme åbenhed om følelser og støtte til at forebygge ensomhed og selvmord samt forbedre den overordnede livskvalitet og levetid for mænd.
