Om mig

- Anders Dahl
Hvis du søger en nærværende terapeut med en bred forståelse for menneskers adfærd og en holistisk tilgang til sundhed og trivsel, vil jeg hjertens gerne hjælpe dig.

Jeg tilbyder naturterapi i form af rammesatte forløb, og er dedikeret til at skabe et inkluderende og mangfoldigt terapimiljø, hvor du kan føle dig velkommen og respekteret. Jeg skræddersyr og implementerer terapiske forløb, der tager hensyn til dine unikke behov og de kulturelle og sociale faktorer, der påvirker dit liv og trivsel.

Uddannelse og arbejde

Min uddannelsesmæssige baggrund omfatter en MA-specialisering i sundhedsantropologi fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet, samt en naturterapeutisk tilbygningsuddannelse fra Human Education Group.

Dette har bibragt en dyb forståelse for menneskers adfærd, tanker og handlemønstre, samt en evne til at opbygge stærke relationer til mennesker fra forskellige samfundslag. Mit arbejde fokuserer på sårbarhed blandt en bred vifte af klienter, herunder patienter med livstruende sygdomme, veteraner med PTSD og stofbrugere samt omsorgssvigtede børn og unge. Jeg har medvirket til forskning inden for mental og social sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og er medforfatter til flere videnskabelige publiceringer.

Jeg arbejder ud fra perspektiverne om, at psyken ikke er isoleret fra miljøet, at både krop, sind og bevidsthed er en del af alt, og at naturen kan forbindes med for at hele, udvide og oplyse bevidstheden.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mine terapeutiske tilbud og for at drøfte, hvordan jeg kan hjælpe dig med at opnå dine mål.

Naturterapi

– en helende forbindelse med naturen

Naturterapi er en gren af ​​psykologien, der anerkender fordelene ved at tilbringe tid i naturen for både mental og fysisk sundhed. Terapien kan omfatte både gruppeterapi, individuel terapi eller en kombination af begge dele, og har en række fordele. Det kan reducere stress, angst og depression samt øge følelsen af nærvær og tilstedeværelse.

Typisk foregår naturterapi udendørs i et specifikt naturområde som fx en skov, en strand, en have eller en park. Her involverer terapien en række aktiviteter som fx naturmeditation, vandreture og sanseoplevelser, der kan berolige dit nervesystem og forbinde dig med naturen, skabe plads til at trække vejret, mærke kroppen og sanserne og give plads til at opdage, at du er en del af noget større.

En af fordelene ved naturterapi er, at det kan være en mere overskuelig måde at tilgå terapien end traditionel samtaleterapi. Ved at arbejde kropsligt og sanseligt kan man gå bag om sproget og det kognitive system, hvilket kan være særligt relevant for mennesker, der har svært ved at udtrykke sig verbalt. Naturen kan åbne døre til nonverbale oplevelser, som er værdifulde i terapien. Det giver en anderledes indgang til følelseslivet samt kropslige- og tankemæssige impulser. Vores nervesystem og opmærksomhed falder til ro i naturen, og vi kan træne og hjælpe vores hjerne til at give slip på bekymringer og tankemylder.

De seneste år har der været en stigende interesse for naturterapi i den videnskabelige verden. Flere undersøgelser har fokuseret på de potentielle sundhedsmæssige fordele ved at bruge tid i naturen og have kontakt med naturlige omgivelser. Studier har fundet, at regelmæssig eksponering for natur kan reducere stressniveauer, blodtryk og puls, forbedre humør og øge koncentrationsevnen. Desuden har naturterapi vist sig at være en effektiv tilgang til behandling af en række psykiske lidelser herunder:

  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • PTSD
  • Afhængighed
  • Spiseforstyrrelser

Selvom forskningen fortsat er begrænset, og der stadig er brug for yderligere undersøgelser, tyder de eksisterende resultater på, at naturterapi kan have en positiv indvirkning på sundhed og trivsel.

Læs mere om naturterapi her:

Min tilgang

Jeg tror på, at alle mennesker fortjener at blive mødt med respekt og empati, uanset deres baggrund eller livssituation. Derfor er jeg dedikeret til at skabe et trygt og støttende rum, hvor du kan udforske følelser og tanker på vejen til heling og vækst. Naturen er mit klinikrum og min assistent. Jeg bruger naturens symboler, cyklusser og fænomener til at skabe et miljø, hvor du kan undersøge indre bevægelser – bevidste og ubevidste.

Jeg har en fænomenologisk tilgang til terapi, hvilket vil sige, at jeg har fokus på det, som du umiddelbart sanser her og nu, før oplevelsen kan formuleres i ord. Ved at centrere terapien omkring det nuværende øjeblik, kan der skabes kontakt til ubevidste sider af psyken før mulige forsvarsmekanismer og efterrationaliseringer har sat sig igennem.

Efter en forberedende samtale mødes vi et sted i naturen, som vi har aftalt på forhånd. Jeg ved ikke på forhånd, hvad der skal ske ned til mindste detalje. For jeg ved ikke, hvad du kommer med, eller hvordan din proces udfolder sig sammen med mig ude i naturen. Det er indre-styrede processer, hvor du opfordres til at tage ansvar for din egen udvikling. Min opgave er at sikre rammerne og forudsætningerne for, at processerne kan udfolde sig trygt og sikkert. Jeg tilskynder dig til at udforske og eksperimentere med naturens materialer og muligheder på en legende måde, og dermed øge din kreativitet og tænkning i nye baner.

Du vil komme til at arbejde med det kropslige, det neurologiske og det symbolske i restaurering af mentale og fysiske ubalancer knyttet til din aktuelle problemstilling. Dette sker bl.a. gennem aktivering af primærsanserne: Balance og koordinering, hvor kroppen bruges gennem forskelligt terræn. Balance og koordinering er processer i nervesystemet, som kombineret med terapi og via gentagelse, kan medføre en større psykisk balance til at stå i livet.

Da forskellige mennesker har forskellige behov og præferencer, tilpasser jeg behandlingsforløbet til netop dine behov og tager hensyn til din specifikke livssituation og ressourcer. Udgangspunktet er en tryg og støttende atmosfære, hvor du kan føle dig fri til at mærke og udtrykke dit følelsesliv.

I tilfælde af, at mine kompetencer er utilstrækkelige til at arbejde med dine problemstillinger og udviklingsønsker, kan jeg henvise til anden behandling.

Etiske retningslinjer

Det forpligter at være reg. naturterapeut, og jeg ser det som en af mine vigtigste forpligtelser at leve op til nedenstående etiske retningslinjer. Formålet er at nuværende og kommende klienter kan føle sig tryg i min praksis, at det er gennemskueligt og tydeligt hvad min rolle er, og hvad der gives samtykke til. De etiske principper styrker god og forsvarlig behandling af mine klienter og hjælper med at opretholde en høj grad af professionalisme og integritet. Disse inkluderer:

A. Klient/Terapeut -relation

  • Klient/terapeut-relationen er en professionel relation, i hvilken klientens velbefindende er terapeutens primære anliggende.
  • Klientens værdighed, værd og særegenhed skal altid respekteres.
  • A3: Terapeutens sigte er at fremme øget opmærksomhed, opmuntre til selvstøtte og lette klientens egen udvikling og autonomi med henblik på at synliggøre deres valgmuligheder samt deres evne/villighed til at tage ansvar for de beslutninger, de træffer.
  • A4: Terapeuten skal være opmærksom på betydningen af ​​forholdet mellem klient og terapeut for at kunne yde effektiv terapi. Terapeuten skal også være opmærksom på den magt og indflydelse, der følger med dette forhold, og må handle på en måde, der er i overensstemmelse med denne erkendelse. Terapeuten må ikke udnytte klienten økonomisk, seksuelt eller følelsesmæssigt til egen fordel.
  • Seksuel forulempelse i form af bevidste eller gentagne bemærkninger, bevægelser eller fysisk kontakt af seksuel karakter er uetisk.
  • Terapeuten må være opmærksom på, hvornår andre relationer eller udefrakommende engagementer kommer i konflikt med klientens interesser. Når en sådan interessekonflikt eksisterer, er det terapeutens ansvar at meddele det og være parat til at arbejde med de involverede forhold, at få supervision, og når det er nødvendigt at henvise til en anden terapeut.
  • Terapeuten må anerkende, at dobbelte relationer såsom ansatte, nære venner, slægtninge eller partner sandsynligvis vil svække deres professionelle dømmekraft.

B. Fortrolighed

  • Alle udvekslinger mellem naturterapeut og klient skal betragtes som fortrolige. Når naturterapeuten er i tvivl om grænserne for fortroligheden, skal der søges supervision.
  • I situationer, hvor klienten er til fare for sig selv eller andre, bør klienten informeres om, at terapeuten kan være nødsaget til at bryde fortroligheden og foretage de nødvendige handlinger.
  • Når en naturterapeut ønsker at anvende bestemte informationer, opnået gennem arbejde med klienten, i et foredrag eller en publikation, skal klientens samtykke være opnået og anonymiteten opretholdes.

C. Kompetence

  • Naturterapeuten bør være opmærksom på grænserne for sine kompetence. Hvor naturterapeuten erkender at have nået grænsen for sine kompetencer, er det bydende nødvendigt at rådføre sig med en kollega eller supervisor. Det kan være hensigtsmæssigt at henvise klienten til en anden behandler.

D. Fortsat udvikling

  • Naturterapeuten har et særligt ansvar for at fortsætte deres personlige og professionelle udvikling ved regelmæssig supervision, fortsat træning og personlig terapi. Der opfordres ligeledes til at forske og publicere artikler, bøger og/eller foredrag.

E. Ansvar

  • Kontrakter med klienter, skriftlige såvel som mundtlige, skal være utvetydige med hensyn til honorar, betalingsbetingelser, ferier, aflysning af aftaler – fra enten klientens eller naturterapeutens side. Sessionens længde, viderehenvisning af klienter og afslutning af forløbet er drøftet med klienten og fælles enighed opnået.
  • Naturterapeuten bør overveje behovet for supervision i tilfælde af en personlig, spirituel krise, som en måde at overvåge grænserne for den professionelle relation.

G. Sikkerhed

  • Naturterapeuten må tage de nødvendige forholdsregler for at sikre klientens sikkerhed i de fysiske omgivelser, i hvilken terapien finder sted.

Publikationer

2015

MA-speciale v. Institut for Antropologi, Københavns Universitet (2015):

MA-speciale v. Institut for Antropologi, Københavns Universitet (2015): Medicinsk Cannabis – Erfaringer der forpligter til Fællesskab. Vejleder: Nanna Vaaben.

2015

2018

Medforfatter, Medicinsk cannabis – Livskvalitet og smertelindring med cannabismedicin, Tina Horsted (2018)

I samarbejde med Anne Lea Landsted, Gyldendal 2018, ISBN 978-87-02-23667-5.

2018

2020

Study design artikel (2020),

Contemporary Clinical Trials Communications, Volume 19, September 2020, 100596. Link: Body therapy versus treatment as usual among Danish veterans with PTSD: Study protocol for a randomised controlled trial combined with a qualitative study.

2020

2020

Rapport (2020), Statens Institut for Folkesundhed, SDU:

Unges kropsarbejde: Perspektiver på træning, kost, brug af præstationsfremmende midler og den personlige træners rolle blandt unge i fitness- og styrketræningsmiljøet.

2020

Tag en pause fra hverdagens stress

Scroll to Top